Tekst: Anders Stenbakken
Destination East Greenland
En kultur skabt af isolation, udholdenhed og viljen til overlevelse
For to tusinde år siden nåede Inuit (“Sarqaq” og senere “Dorset folket”) til området – sandsynligvis fra nord – ved at ro langs kysten i skindbåde . I perioder med ugunstige naturforhold uddøde de små isolerede samfund og området var mennesketomt indtil næste immigration.
Middelalderen
Det tyder på at distriktet har været ubeboet gennem det meste af middelalderen, og den seneste indvandring af Inuit (denne gang Thule folket) skete I det 14. og 15. århundrede.
Nyere historie
I det 18. århundrede var der Inuit bosættelser langs hele Østgrønlands kyst, herunder også I fjordene omkring Ammassalik Ø. I løbet af det 19. århundrede faldt populationen drastisk. Sandsynligvis forsvandt de små samfund fra Østgrønlands nordligste punkt helt ned til lige nord for Ammassalik området først. Senere blev bopladserne i den sydlige del af Østgrønland affolket, nogle gruper uddøde og andre emigrerede til Vestgrønland. Det eneste tilbageblivende beboede område på hele østkysten var Ammassalik området.
En glemt befolkning
I løbet af det 18. århundrede blev adskillige danske handelstationer (kolonier) etableret på Grønlands vestkyst, og Inuit blev gradvist kristne. På grund af sin isolation mellem den enorme indlandsis og havets pakis forekom der ikke en sådan kolonisering af Østgrønland, området forblev praktisk talt ukendt for alle andre end befolkningen I Ammassalik
“Konebådsekspeditionen”
I 1829/30 rejste en dansk ekspedition ledet af W.A. Graah langs kysten fra Kap farvel, sydspidsen af Grønland til den sydlige del af Ammassalik distriktet, men uden at møde mennesker. I 1884 lykkedes det Gustav Holm med en lille ekspedition af konebåde og hjælp fra vestgrønlændere at nå helt op i fjordene omkring Ammassalik Ø. “Konebådsekspeditionen” som den efterfølgende blev kaldt overvinterede på østsiden af Ammassalik Ø. Gustav Holm optalte befolkningen i alle området små bopladser. I alt 413 personer.
Ammassalik mission og handelsstation
I 1892 besøgte en ny dansk ekspedition området og noterede at befolkningstallet var faldet til 294. Det var indlysende at befolkningen snart ville uddø og på trods af yderst vanskelige besejlingsmuligheder besluttede den danske regering at etablere en Østgrønlands koloni.
Ammassalik mission og handelsstation blev grundlagt i 1894 i fjorden, Kong Oskar’s Havn på Ammassalik Ø – hvor Tasiilaq er placeret i dag. Sundheden og den generelle ernærig af befolkningen blev forbedret, dødeligheden faldt og befolkningstallet begyndte at vokse. I 1914 var tallet oppe på 599 – og idag lever der lige godt 3.000 mennesker I Ammassalik kommune.
Ittoqqortoormiit
Befolkningen I Ammassalik var vokset sig så stor I 1920, at der ikke var fangst nok til alle længere. Med andre ord, der var for få sæler og fisk til for mange mennesker. Det blev derfor bestemt, med Ejnar Mikkelsen som primus motor, at etablere en ”by” ved mundingen af verdens største fjord 900 km. Nord for Ammassalik Ø . Byen blev først navngivet Scoresbysund, nu Ittoqqortoormiit. Byen har i dag ca. 550 indbyggere.
