Klarting og fjeldbestigninger i Østgrønland

Tekst: Hans Christian Florian
Nansen Adventures

 

Introduktion til området
Østgrønland har nogle af verdens mest udfordrende klatringer. Fjeldene er ikke høje, men lodrette og næsten lodrette vægge findes i talløse mængder. De fleste af dem har ingen navne og har aldrig været klatret. Det arktiske klima og gletsjerne tilføjer klatringerne en ekstra dimension, og gør en bestigning lige så udfordrende som betydelige større bjerge andre steder i verden. Belønning venter imidlertid på toppen, hvor et mirakuløst arktisk bjerglandskab ligger for dine fødder. Østgrønland er i sandhed en virkelig menneskehedens forpost på denne planet. Hvis du vælger en rute der krydser gletsjere, eller tager dig op på indlandsisen, venter der dig en opleves der ikke kan matches andre steder i verden. Du har endda mulighed for at opdage nye endnu ikke registrerede nunatakker der stikker op af indlandsisen.

Tasiilaq Fjeldhytte er den perfekte basecamp for fjeldbestigninger og klatringer i området nord for Kuummiut. Hytten ligger i 760 meters højde ved Karale Gletsjeren i dalen mellem Tasîlaq fjorden og Sermilik fjorden. Hytten er beliggende på en fald fjeldtop omkranset af fjelde og et gletsjersystem, der er direkte forbundet med indlandsisen. For booking og nærmere information om hyttens mange muligheder kontakt venligst Mount Forel Expedition Support 

Sæsonen starter i april, når dagslyset for alvor er kommet tilbage, og temperaturerne er blevet mildere. Forårsmånederne har normalt et stabilt vejr. Indtil juni anbefales en kombinationstur bestående af klatring og ski.
Landskabet er generelt eroderet, og det er nødvendigt at tage sig i agt for løse sten og klippeblokke. Vi anbefaler, at du på et tidligt tidspunkt i din forberedelse tager kontakt til en lokal turoperatør, som kan hjælpe dig med den logistiske planlægning, så som chartring af helikopter, bådtransport, hundeslæder osv. 

Karale Gletsjeren
Karale Gletsjer er en af de store gletsjere i Kuummiut området. Den relative lette tilgang til gletsjeren med dens mange større og mindre sidegletsjere og utallige fjelde, gør den til en populær destination for bjergbestigere fra hele verden.  

"Place de la Concorde", hvor fem gletsjere støder ind i hinanden, er en god location for en basecamp til områdets fantastiske fjelde. Rytterknægten (2020m) rejser sig 1200m over gletsjeren med næsten lodrette vægge. Storebror (2096m) med toppene Trillingerne og Pikkelhuen på hver flanke er også en udfordrende og smuk fjeldrække. Mod nord nær 16. September Gletsjeren rejser det monumentale Tupilak fjeld sig, som er en anden verdensklasse udfordring. Der er herudover snesevis af andre ubestegne og udfordrende fjelde i dette område. 

Mt. Forel og Schweizerland
Schweizerland
er navnet på et område ca. 100km nord for Tasiilaq, et slaraffenland af gletsjere og fjelde – mange over 2000m. Området er et ægte paradis bjergbestigere og klatrere, og et sandt overflødighedshorn af tidløse oplevelser. De fleste fjelde i Schweizerland er ubesteget.
Mt. Forel (3360m) rejser sig i den nordlige yderkant af Schweizerland, hvor indlandsisen og fjeldene mødes. Der er 8 – 10 dage på ski fra Tasiilaq Fjeldhytte til Mt. Forel, eller 1 time i helikopter fra Tasiilaq. Bestigningen af Mt. Forel er en moderat is og sne klatring, afhængig af forholdene.

Gunnbjørns Fjeld (Hvitserk)
Gunnbjørns Fjeld (3694m) placeret i Watkins fjeldene, er det højeste fjeld i Grønland, midt mellem Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Bestigningen er ikke teknisk kompliceret, men pga. fjeldets isolerede placering og det arktiske klima, er en ekspedition til dette fjeld virkelig udfordrende, og kræver en grundig planlægning. Når du har etableret en basecamp, er de omkringliggende fjelde så som Qaqqaq Kershaw (eller The Dome, næst højeste fjeld 3683m) og Qaqqaq Johnson (eller The Cone, 3669m) også attraktive mål. Hvis du foretrækker ubestegne fjelde er der rig mulighed for det i Watkins området. Ekspeditioner til Watkins Fjeldene foretages normalt med fly fra Island, men rådgivning om logistik og området bør indhentes lokalt i Tasiilaq. 


 

 

Back to Front Page