Text Anders Stenbakken
Destination East Greenland
Tegninger: Karale Andreassen (se billedegalleri)
Inuit Sjæl
Grønland er protestantisk og kirken spiller en central rolle i dagliglivet i Ammassalik, men troen på overnaturlige mysterier og spøgelser er meget udbredt. Kristendommen er en relativ ny religion i Østgrønland. Den første dåb blev foretaget i 1899, og først i 1921 var alle voksne døbt.
Natureligionen Inuit religionen var en kompleks nature tilbedelse. Alt levende og “dødt” havde en sjæl og var spirituelt forbundne. Universet var i harmoni med dets elementer, og naturkræfterne var neutrale i forhold til Inuit. Når ondt (manglende fangst, dårligt vejr eller sygdom) indtraf skulle årsagen højest sandsynlig findes i menneskets onde gerninger.
Ingen Kirker Inuit byggede ikke helligdomme eller kirker. Naturen var hellig og Inuit var et barn af naturen, men livet var ikke et paradis. Menneskets evne til at gøre ondt repræsenterede en konstant trussel mod harmonien.
Livet efter døden
Inuit så livet som evigt. Døden var blot en transformation fra en verden til en anden. Når man døde, tog man over på den anden side. Man forestillede sig, at denne rejse varede ca. et år. Den afdøde skulle kravle under en enormt teltskind, mens dette stod på blev kroppen befriet for sine safter. Når man endelig ankom til den anden side, mødte man to verdner. En verden under havet og jorden, hvor der fandtes sælkød i rigelige mængder, og en verden i luften, hvor føden mest bestod af bær. En forestilling om helvede eksisterede ikke.
Sjælene
Et menneske havde ikke én men flere sjæle. Hver del af kroppen havde sin egen sjæl. De stærkeste sjæle boede i strubehovedet og overkroppens venstre side. Når et menneske blev sygt, var det et tegn på, at en eller flere sjæle havde forladt kroppen. Derfor var sygdom meget frygtet og blev betragtet som ”en lille død”.
Amuletter Som beskyttelse mod sygdom og død havde alle Inuit adskillige amuletter. Man bar den I særlige amuletseler, hårbånd, gemte dem i tørvehuset, I sommerteltet, I kajakkerne og konebådene. En person kunne nemt have 10 eller flere personlige amuletter. Disse ”skytsengle” havde kun kraft hvis de var en hemmelighed for alle andre end amulettens ejer.
En amulet kunne være næsten alt. Små benstykker, tænder, træfigurer, sten, fuglevinger, tørrede indvolde osv. At miste en amulet var en katastrofe.
Angakkoq (Åndemaneren) Guder og ånder, mange uforudsigelige eller ligefrem ondskabsfulde, regerede verdenen, og Inuit skulle ikke bare opføre sig korrekt, men også være i stand til at tolke deres ofte lunefulde adfærd, for at overleve. En person der besad denne evne var Angakkoq. Kun de færreste havde de nødvendige personlige egenskaber til at blive Angakkoq, og selv om man havde, tog det års træning at opnå den krævede indsigt og kunnen.
Angakkoq blev tillagt at have en særlig evne til kommunikere med guder og ånder. Inuit troede at Angakkoq havde kraften til at influere på vejret, fangstdyrene og sygdomme, og var derfor også tillagt evnen til at kurere sygdomme, kontrollere naturen og forudsige kommende begivenheder.
Når en Inuit blev syg blev årsagen tillagt en af følgende to muligheder. Enten opstod sygdommen som følge af en eller flere mistede sjæle eller som følge af sort magi (i form af en Tupilaq). Uanset hvad årsagen måtte være, var der kun en måde at kurere sygdommen på, og det var at søge hjælp hos en Angakkoq.
